Skal du sælge biler? Bliv salgstrainee hos Next Mobility/Volkswagen Haderslev

Hos Next Mobility brænder vi for at gøre en forskel. Vi tænker nyt og udvikler os hele tiden, så vi i fællesskab kan skabe Danmarks mest moderne bilkoncern. Det kan du blive en del af som salgstrainee hos Next Mobility Haderslev.

Vi søger en salgstrainee, der drømmer om at arbejde med verdens bedste biler og have en karriere i bilbranchen. Her får du en spændende hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi har et stort og moderne bilhus centralt i Haderslev, hvor vi sælger Volkswagen Privat- & Erhvervsbiler. Vi sælger desuden brugte biler fra alle mærker, ligesom vi har forskellige tillægsydelser som forsikring, finansiering og serviceaftaler. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver lært godt op i alle aspekter af det at være salgskonsulent.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor vi alle er en vigtig del af hinandens hverdag. Du bliver omgivet af gode kollegaer, hvor vi sammen sørger for, at bilhuset lever op til kundernes forventninger.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Salg af nye Volkswagen samt brugte biler
  • Salg af tillægsydelser som forsikringer, finansiering serviceaftaler og udstyr
  • Medansvar for, at priser, lister og skilte i bilhuset er opdateret
  • Leadhåndtering
  • Pladsansvarlig i forhold til parkering af personbiler, varebiler samt andre opgaver for person- & erhvervsafdelingen
  • … samt alle de andre spændende små hverdagsting som foregår i et stort bilhus

Hvem er du?

Vi ser gerne, du har gymnasial, HHX eller HTX-uddannelse, (dette er dog ikke et krav). Derudover forestiller vi os, at du:

  • Er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i travle perioder
  • Er udadvendt, åben og kan lide at snakke med mennesker
  • Er proaktiv og kan følge op på kundehenvendelser
  • Har stor ordenssans og er struktureret, så du kan holde styr på kunder, leveringsprocesser og lignende
  • Har en positiv og rolig indstilling, som skaber tillid mellem dig og vores kunder

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag i et bilhus, hvor der ikke er to dage, der er ens
  • Kurser i blandt andet finansiering og certificering hos importør
  • Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder med mulighed for at få større ansvar
  • Deltagelse i spændende kundeevents
  • Du vil indgå i vores salgsteam som bemander bilhuset. Som en naturlig del af et moderne bilhus, holder vi også åbent om søndagen, hvor du vil få tildelt vagter.

I Next Mobility har vi en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Stillingen er på fuld tid, og arbejdsstedet er i Haderslev.

Sådan søger du stillingen: Har du spørgsmål, kan du kontakte forretningsfører; Uffe Overbye på Ufove@vw-haderslev.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.

Opstart så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette person.

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

Vi ser frem til at høre fra dig!